Quantcast
Channel: Lines Verden
Viewing all 266 articles
Browse latest View live

Tilbageblik # 5 Sengetøj

$
0
0

Et sæt junior sengetøj, meget lyserød og et enkelt sæt til en dreng. Jeg har prøvet at gøre status over hvor meget sengetøj jeg har syet igennem tiden. Det er blevet til en del betræk til babydyner, enkelte sæt har været til mine egne børn og resten er givet væk i barselsgave.
Jeg kan se at alle betræk har pipingbånd, derudover har de ikke meget til fælles. Jeg tror ikke det er lykkedes mig, at finde en måde at afslutte på i bunden ved knaplukningen, hvor jeg er helt tilfreds. Nu er jeg kommet frem til at jeg kun syer pipingbånd på siderne og i toppen, bunden afsluttes uden pipingbånd og med en bred oplægning. Jeg syer 10-15 cm ind i hver side ved lukningen og sammen med 2-3 knapper holder det fint dynen i betrækket. Der høre ikke pudebetræk med til babybetrækket, så jeg har kun prøvet at sy pudebetræk en gang og det gik fint.

Jeg håber snart jeg får mulighed for at sy mere sengetøj og gerne i blå eller grønne farver, det er en hyggelig proces at sammesætte stof og finde den rigtige farve pipingbånd til.

Hvis du klikker her - kan du se flere billeder af hver enkelt betræk i mine tidligere blogindlæg.





Dette betræk er en af mine favoritter 





Junior sengetøj

Mit først dynebetræk som jeg syede til min søn




Jeg har en plan...

$
0
0

... Om at hækle 144 lapper.

Det startede egentlig som et zigzag tæppe i junoir størrelse, men jeg fik startet for stramt og hæklede videre uden helt at være tilfreds. Tæppet blev lagt på hylden og der har det ligget meget længe. Nu har jeg ændret planer, tæppet er trævlet op og hæklet til noget nyt.

Efter mit sidste hækleprojet, en hæklet vest til min datter har jeg haft svært ved at finde på et nyt projekt, et nyt projekt som ikke kræver det store tælle arbejde eller koncentration. Jeg kan godt lide at hækle lapper, det føles godt når hver lap er færdig. Det at hækle frem og tilbage på et tæppe kører jeg hurtigt sur i og det er heller ikke nemt at have på mine nattevagter. Lapper fungere meget bedre. Som jeg startede med at skrive kræver det omkring 144 lapper, da jeg satser på et tæppe på 100x140cm og gerne større. Det bliver godt og indtil videre har jeg hæklet 33 lapper.

Jeg hækler i almindelig bomuldsgarn på nål 3.

Det er 2.gang jeg hækler lapper til et tæppe i den her størrelse, mit første tæppe jeg blev færdig med for ca 3 år siden. Det blogindlæg kan du finde her. Denne gang bliver det et tæppe i et helt andet udtryk og med mere ro på farverne.




Jeg har snydt jer

$
0
0

                          

Jeg er kommet i tanke om at jeg slet ikke har fået vist denne taske frem på bloggen og desværre opdager jeg først nu, at har jeg glemt at tage billeder af den med mit kamera, inden den blev givet væk i gave. Så i må nøjes med et billede af den fra min Instagramprofil.

Da jeg skulle sy den, kunne jeg ikke printet af et gratis mønstret fra Stof2000, mønstret kan du finde her, så jeg tegnede et lignende i fri hånd, derudover tilføjede jeg en flæse på den ene side af tasken.
Tasken blev givet i gave til en af pigerne i dagplejen, der fyldte 2 år tidligere på måneden. At se hendes reaktion over at få en gave fantastisk. Overrasket og stolt over at tasken var hendes. Den blev taget i brug med det samme og meldingen fra hendes mor er at den bliver flittig brugt til alverdens ting og sager. Den fungere som en ekstra lomme for hende.

Den sidste af børnene som fylder 2 år meget snart, er en dreng, derfor er jeg begyndt at overveje hvad jeg skal lave til ham og om jeg kan lave en taske i en lidt mere drenget udgave.

Det blomstrede stof er fra Stof og Stil og foer er ensfarvet lagenlærred.


Sommerferie 2017

$
0
0
Første gang vi var ved stranden ved Hulsig. 
Stille vand, klitterne var til at gå i og sandet var tørt og fint. 

Ferie er dejligt og godt for min familie og mig. Sidste torsdag kom vi hjem fra Skagen, efter en uge i sommerhus, en uge med meget sand, solskin og tid til at være sammen. Og mit kamera var med på tur hver dag.

Jeg synes ofte at vi lige skal bruge et par dage på at finde hinanden og justere vores forventninger til hvor meget eller hvor lidt, vi skal lave i løbet af en dag. Glæden over at være på ferie svinger lidt de første dage, det kræver sit at være af sted med 2 mindre børn. Efter et par dage faldt der ro på igen. Da jeg først indså at det ikke er nødvendigt at opleve noget eller være på tur hver formiddag, eftermiddag og igen om aftenen, blev det meget bedre. Det vigtigste er at vi nyder ferien og husker på at det er dejligt at have fri sammen.

Og vi havde en dejlig ferie. Nogle ganger er det de små ting der tæller, det oplevede jeg allerede første aften kørte, hvor vi kørte en tur til stranden. At se børnenes glæde over vand og sand, gør mig endnu mere glad. Jeg elsker at være ved stranden, luften, vinden, udsigten og stemningen ved vandet rør noget specielt i mig. Vi kravlede og løb rundt i klitterne, børnene nærmest rullede sig i sandet og på vej retur til bilen mente Katrine at sandet var blødt, så hun lagde sig ned midt på stien.

Vi sluttede nærmest ferien hvor vi startede. Ved vandet. Første dag var vi på østsiden af Grenen og inden vi vendte snuden hjem ad kørte vi til vestsiden, ved Kandestederne. Der er kun 6km fra den ene side til den anden og alligevel en meget stor forskel på strandene.

På vestsiden var vinden susede, der var skum på bølgerne og stranden var meget bredere og helt anderledes. Vesterhavet er fantastisk. Og lige der føltes det som den helt perfekte afslutning på vores ferie.

Sandet lignede næsten landskaber eller som om der var trykt et landkort i sandet



Skoene blev tømt inden børnene steg ind bilen, det var jeg godt tilfreds med

 Råbjerg mile

 Råbjerg mile, ubeskiveligt smukt 

 En meget fotogen sæl, man skulle tro at den var castet til at ligge der, den lå og posede foran alle turisterne og var ikke bange for os mennesker

 Blæsende og lidt koldt at være ude på Grenen, vi brugte det meste af tiden på at sidde i vognen og vente på at blive kørt retur igen. Det var lidt for stort og vildt til Katrine

 Jeg synes at nogle af de måger vi så nede på havnen var kæmpestore og det skulle fotodokumenteres

 Efter en halv times frøjagt i en lille å bag vores feriehus, lykkedes det os at fange en frø. 
Den blev sat ud igen kort tid efter. 

 Stranden ved Kandestederne, vores sidste stop inden kørerturen hjem


Vildes vest - hækleopskrift

$
0
0

Det at skulle hækle efter opskrift passer mig fint, nogle gange ender det med kun at være en vejledning for mig i stedet. Nogle gange får jeg hæklet noget andet end det der står fordi jeg ikke får læst ordenligt efter eller måske dukker der en ny ide op, imens jeg er igang. Det blev der ikke noget af denne gang da jeg har testhæklet en opskrift for min veninde Trine.
Trine har gjort det godt og har brugt noget vildt blødt bomuldgarn i opskriften og det lykkedes mig at finde samme slags garn i vores lokale garnbutik, hende jeg købte det hos sagde også at dette garn forbliver blødt efter en tur i vaskemaskinen, hvilket jeg synes er et kæmpe plus. Jeg er ikke så vild med at bruge uldgarn og det billige bomuldgarn forbliver kun pænt i kort tid og bliver stift efter vask. 

Nu skrev jeg først at jeg har fulgt opskriften hele vejen igennem denne gang, men til allersidst valgte jeg at hækle en sølvtråd med rundt langs kanten, for at bryde den mørkegrå lidt. 

Det var svært at vælge hvilken farve knapper der skulle på, den grå giver en god mulighed for at lege lidt med farverne, men det endte med 3 lyserøde som i kan se på billederne. 

Hækleinfo
Nål 3
Garntype Pima bomuld fra CaMaRose
Farve 3075 Koksgrå 
Garnforbrug 2 1/2 nøgle 
Størrelse 2 år 

Opskriften kan købes hos Kvalitid








En lille taske - en fin fødselsdagsgave

$
0
0

Endnu en lille taske som jeg har syet og foræret væk til en pige som fyldte 2 år. 
Denne gang er jeg meget tilfreds med kantbåndet og det lykkedes mig at få det syet pænt på hele vejen rundt. 






Tid, tid til hvad?

$
0
0
Til december fylder jeg 30 år og jeg drømmer om en stor fest, invitere alle dem jeg kender og som betyder noget for mig. At fejre den runde fødselsdag med en kæmpe fest, er stort danskegulv, god musik og lækker mad er nogle af de ideer jeg går rundt med. Andre gange har jeg lyst at droppe festen og i stedet rejse væk med min mand og mine børn. Det handler om at prioritere og for mig gælder det om virkelig at mærke efter hvad betyder mest for mig. Jeg ved det ikke helt endnu.

Jeg har ingen krise over at runde 30år og så alligevel lidt. Nogle gange føler jeg mig overhalet, jeg føler det som om de sidste 10 år af mit liv er forsvundet, uden jeg helt selv har kunne følge med og jeg har svært ved at huske på hvad der er sket hvornår siden år 2007.

Der var engang hvor jeg ventede spændt på at skulle fejre min studenter eksamen og samtidig ventede spændt på at skulle være værnepligtig i 4 måneder, det er 10 år siden nu.

De sidste 10 år er jeg gået fra at være Frøken Nissen, til Fru Jepsen, fra "bare" at være mig til at være mor til 2. Fra Lejebolig til husejer, fra ejer af cykel, så en scooter og nu holder der en 7 personers bus i indkørslen. Fra studentereksamen til fast arbejde, derudover har der været mange tanker om uddannelse, men det er noget som aldrig er blevet til mere end bare en tanke. Drømmen om en baby, en ting som jeg brugte rigtig lang tid og mange kræfter på, før det gik i opfyldelse.

Jeg har arbejdet det samme sted de sidste 9,5 år, så det er en af de ting, der er nemt at holde styr på.
Feriebøger, billeder på telefonen, computeren og en smule fotos i vores fotoalbum kan hjælpe mig med at huske på, hvornår var det nu det var. Hvornår var det vi fik lejligheden solgt? Hvornår var det jeg var med madklubben i London? Hvornår var det vi købte en hund? Hvornår var jeg på Roskildefestival? Jeg kan ikke alle årstal eller datoer for hvornår de forskellige ting har foregået, men jeg har minderne og oplevelser i hukommelsen. Nogle gange er det en sang, et tv-klip, et sted eller en årstid som får mig til at stoppe op og mindes noget jeg har oplevet engang.

Tiden går og det kapløb, jeg nogle gange føler jeg har med tiden, stopper ikke. Forsætter dette tempo også i 30'erne? Mon det er derfor jeg i stille perioder føler, at jeg ikke får nok ud af livet, følelsen af at nu skal der ske noget og gerne noget nyt og spændende. Det er måske helt okay at stoppe op, holde pause og få vejret igen indimellem.

Hvad vil jeg bruge tiden på? lige nu går jeg og overvejer om jeg skal holde pause fra Instagram og facebook. Forlede en dag på IG læste jeg, hos en af dem jeg følger, at hun har valgt at tjekke ud uden at vide om hun "kommer" tilbage igen. Det er modigt. Hvor modig er jeg selv? og igen dukker spørgsmålet op, hvad vil jeg bruge tiden på? Og hvad vil jeg huske tilbage på, når jeg skal mindes den tid der indimellem suser forbi?

Jeg er taknemmelig over at være nået hertil og jeg er taknemmelig over det livet har lært mig indtil videre.

En gave til en dreng

$
0
0

Jeg tror vi er ved at være nået til den sidste 2 års fødselsdag i denne omgang, da alle børnene i Katrines dagpleje nu er fyldt 2 år og sidste barn var en dreng, derfor har jeg igen været igang ved symaskinen. Det var rart at skulle vælge stof til denne taske og dermed mikse lidt andre farver sammen end de gange hvor det har været til en pige. Ideen og mønstret til tasken har jeg selv tegnet, den minder lidt om en jeg syede tilbage i efteråret, den taske kan du se her

Det gode ved en projekt som dette er at det kræver mindre stykker stof og derfor er den syet ud af rester fra lageret.





Tænk...

$
0
0

Tænk at det snart er et helt år siden jeg skrev et indlæg her på bloggen, jeg havde alligevel ikke troet at der var gået så lang tid. Der er sket meget i løbet af det sidste år. Det har været en spændende og utrolig lærerig rejse for mig personligt. Jeg har opdaget nye side af mig selv og jeg glædes stadig over at jeg i januar 2017 tog beslutningen om at blive en bedre udgave af mig selv. Det har været spændende og jeg har lært, at jeg kan meget mere end jeg selv går og tror.

Prioriteringerne i hverdagen har ændret sig. Kreative projekter som sy og hækle har der været langt mindre af, men jeg føler også jeg har fundet mange andre dejlige ting at bruge tiden på. Det gælder om at fylde livet med det der gør en glad.

Hvad der skal ske med bloggen er jeg ikke helt klar over endnu, men jeg har lyst til at begynde at skrive herinde igen. Lyst til at dele, dele ud af alt det jeg har på hjertet. Min blog har førhen fungeret som en dagbog over de kreative projekter, blandet med gode oplevelser og det har været en god måde at gemme det på, jeg må genoverveje hvad der skal ske med Linesverden. Det er vigtigt for mig at samle på gode minder.

Hvor længe holder et venskab?

$
0
0
At glæde sig til noget, der giver den gode mavefornemmelse. Glæden over at skulle noget jeg ikke plejer at gøre, det gør mig glad. 

I weekenden var jeg på tøsetur med min veninde, en fantastisk dejlig veninde, som jeg har kendt i 10 år. Hotel, god mad, alkohol og tøsehygge. Det var noget af det jeg inden gik og glædede mig til. Afsted uden mand og børn, ingen planer og god tid til at snakke. 
Det er længe siden, vi har sat så meget tid af til at være samen, vi har før været på tøsetur til London, Malmø og Hamborg men det var før vi fik børn. Og det ligger alligevel en del år tilbage. 

Hotelovernatning, spise uden forstyrelser og sove længe. Sidde ude, drikke cidere, snakke og nyde det gode vejr. Det at have tiden til at snakke og dele mere af hverdagens leverpostej og glimmer med hinanden føltes rart. Ingen afbrydelser eller stress over snart at skulle hjem til familien igen.

I løbet af dagen faldt snakken også på gamle dage og alle de dejlige oplevelser vi har haft sammen. Gode historier og skøre minder fra tiden der engang var. Der blev brugt meget tid på at snakke om dengang. Det er sjovt at snakke om gamle dage, mindes alle de gode oplevelser fra førhen, komiske øjeblikke, pinlige situationer og fjollede ting vi har gjort sammen. Det er rart at grine og have det sjovt, og at være i dejligt selskab gør det hele meget bedre.

Der er stor forskel på dengang og så i dag. I dag lever vi hver vores hverdag, der er større afstand i mellem os geografisk, vi har fået børn, mand og hus. Tiden er en anden i dag. Prioriteringerne har ændret sig og når snakken går på gamle dage, føler jeg ikke vi har ændres os siden, selvom jeg godt ved at vi er blevet ældre. 

Hvordan holder vi venskabet i live? kan vi mon holde sammen mange år endnu, ved kun at snakke om gamle dage. Glemmer vi engang, alt det gode vi har oplevet sammen? Bliver vi ved med at kunne huske de gode og sjove i historier? Dem vi brugte tid på at genfortælle i weekenden. Bliver vi dem som sidder og fortæller røverhistorier til vores børn, når altså de engang er store nok og kan tåle at høre historierne. Jeg ønsker ikke at glemme, det der var engang og jeg håber endnu mere på, at vi forsætter med at opleve nye ting sammen, oplevelser som senere kan blive til flere nye og underholdende historier. 

Vi vælger selv hvad vores tid skal bruges til og det var en god prioritering at tage væk, væk fra familien og hverdagens cirkus, for at prioritere en rigtig dejlig veninde. Det er noget jeg kan glæde mig over i lang tid, for det var virkelig hyggeligt at være afsted.


Jeg tror på, at selvom der går lang tid imellem vi ses, er vores venskab specielt og det er værd at gemme på lang tid endnu. Det er ikke mere besværligt end hvad jeg selv gør det til, nogle gange handler det om at have fokus på hvad der giver mig energi og gør mig glad. Et venskab holder lige så længe, som man ønsker det skal holde, blot man husker at give det opmærksomhed. 

Hvem er jeg?

$
0
0
Jeg har brug for plads
Jeg har brug for kærlighed
Jeg har brug for at blive elsket
Jeg har brug for at blive anderkendt
Jeg har brug for at være den jeg er 
Jeg har brug for eventyr
Jeg har brug for udfordringer
Jeg har brug for modspild
Jeg har brug for samarbejde
Jeg har brug for tryghed
Jeg har brug for plads til at udvikle mig
Jeg har brug for at være selvstændig
Jeg har brug for at blive hørt
Jeg har brug for at kunne vise følelser
Jeg har brug for at kunne vise når jeg føler mig svag
Jeg har brug for at være stærk
Jeg har brug for omsorg
Jeg har brug for respekt 

Jeg har brug for tid til at tænke
Jeg har brug for at bryde ud
Jeg har brug for at dele min følelser

Jeg har brug for støtte
Jeg har brug for at mærke efter
Jeg har brug for at føle mig tryg
Jeg har brug for at udvikle mig
Jeg har brug for at være sårbar
Jeg har brug for at være den jeg er

Jeg har ret til at vælge
Jeg har ret til at være sårbar
Jeg har ret til at træffe mine egne valg
Jeg har ret til at handle
Jeg har ret til at være mig

Jeg har lyst til at få mere ud af livet
Jeg har lyst til eventyr

Jeg har brug for at være mig
Jeg har ret til at være mig
Jeg har lyst til at være mig
Og jeg er lige som jeg skal være

Bliver det sjovere at feste, jo ældre man blir?

$
0
0
Beachparty, fastelavnsfest, studenterfest, tøsefest eller en tur i byen, sådan kunne det lyde førhen når jeg var med til at planlægge og arrangere fester med veninderne dengang i starten af 20'erne.
Nogle gange tænker jeg at jeg fester for lidt, det handler nok ikke kun om alderen men også om at prioriteringen har ændret sig i forhold til dengang. Det at være til fest er noget der hører til sjældenhederne, idag kan det tælles på en hånd, hvis jeg gør status over hvor mange fester jeg har været til i løbet af det sidste år. Det handler ikke om hvor tit jeg er til fest, men mere om hvor god og kanon sjov festen har været. Når jeg er til fest er det ofte sammen med mine kollegaer, fx. en årlige firmafest med 1100 kollegaer, julefrokost eller sommerfest.

Det handler om at have det sjovt og så handler det om at danse. Musik, en god dansepartner og et stort dansegulv, er for mig en perfekt kombination på en god fest. Og jeg ved det har været en god fest, når uret melder om høj aktivitet og nattens dansetrin er målt som var det en løbetur på flere timer. Mænd der kan danse og forstår at svinge en rundt på dansegulvet, det dur.

Hvad angår fodtøj har det taget mig en del år, at finde ud af at det ikke handler om at have mange par sko eller stiletter jeg har. Det handler i stedet om at stiletterne er dansevenlige, nogle man kan gå længe i og som stadig føles behageligt og uden at tæerne er krøllet helt sammen. Mon der findes sko som man kan danse/løbe i hele natten uden at få monster ondt i fødderne dagen efter? Indtil videre bliver jeg i troen og forsætter jagten på et par gode dansesko.
Jeg har en ide om at jeg skal træne mine fødder op, til jeg skal til firmafest i september, hvor mit mål er at beholde skoene på indtil midnat. Hellere dans i bare tæer end ingen dans. Mine erfaringer har lært mig at forkerte sko kan give blå tæer. Sidste år mistede jeg en negl, to måneder efter jeg havde været til en fest og tror helt sikkert det var skoene som var skyld i det :).

Det tager langt tid at komme sig ovenpå en god fest og dagen efter er jeg flad. Dansedronning om natten og dagen efter vågner jeg op og opdager at fortryllelsen er ophævet og jeg er nogens mor og igen bør være den ansvarlige voksen. Hvorfor er det 2. dagen efter en fest der føles hård at komme igennem? Fødderne er ømme og benene er trætte, som havde jeg løbet et 1/2maraton.

Om festerne er blevet sjovere jo ældre jeg bliver eller om det er fordi jeg kommer for lidt ud, det er svært at svare på. Mit budskab med dette indlæg, er at vi skal huske at gøre mere af det der gør os glade og samtidig huske på at selvom neglen bliver blå og falder af, ja så vokser den ud igen, tømmermændene går over og ømheden i benene forsvinder efter en ugens tid.

Der var engang hvor jeg...

$
0
0
Tossede røverhistorier og dejlige minder fra mit liv, lidt pinlige og alligevel sjove oplevelser at tænke tilbage på.

Der var engang....

... hvor mit teenageoprør var at gå i genbrugstøj, sy mit eget tøj og undgå hårvask.

... hvor jeg drak mig fuld i kiwivin.

...hvor jeg var modig og turde springe i faldskærm.

...hvor jeg var til Blåfest med en garder, en garder jeg aldrig havde mødt før, det var min veninde der arrangerede "daten". På det tidspunkt var jeg gift og jeg havde netop fundet ud af jeg var gravid. Det blev gjort i en god sags tjeneste, resten af den historie kan du læse her.

... hvor jeg var 16 år og fik en kæreste.

... hvor Anders Blicfeldt fra Big Fat Snake var lækker, på sådan en voksen agtig måde.

... hvor jeg var ung og fik lavet huller i ørene uden tilladelse fra mine forældre.

... hvor jeg havde fået lavet krøller i mit hår ved frisøren.

... hvor jeg var klædt ud som prinsesse Fiona fra Shrek til en fastelavnsfest. Horn, kjole og grøn øjenskygge i hele hovedet.

... hvor jeg havde mareridt over filmen "Blinkende lygter".

... hvor jeg havde en hund der hed Boe.

...hvor jeg var på Roskildefestival som frivillig med Hjemmeværnet. Hvert år når jeg høre nogen snakke om Roskilde, er det første jeg kommer i tanke om urinstøv og 3 meters reglen.

... hvor jeg var værnepligtig, delte værelse med 7 andre piger og hvor ritualet efter en løbetur var kakaomælk og nøgenstrækkere på gulvet.

... hvor jeg havde glemt hvor gammel jeg var og måtte spørge min veninde om min alder.

... hvor jeg lærte reglen "hvad der sker i Varde (indsæt selv et andet postnummer, end der hvor du bor), blir i Varde".

... hvor jeg var sergent.

... hvor jeg lærte at hækle ved at se klip på youtube.

... hvor jeg "bare" skulle finde et arbejde efter at have færdiggjort studentereksamen og værnepligten. Der arbejder jeg så stadig 10 år senere.

... hvor jeg var iklædt en kjole lavet ud af Ikeaposer, indspillede sange og solgte roser fra en flad cykeltrailer.

... hvor jeg blev gift, fik et barn og alligevel var det først den dag jeg skrev under på lånet på vores hus, at jeg fik følelsen af at være rigtig voksen.

... hvor jeg havde fokus på at tabe mig, jeg levede efter en kostplan og alligevel stod vægten stille. Jeg følte mig træt og kunne sove flere timer hver eftermiddag. Det var dengang hvor jeg først opdagede, at jeg var gravid, da jeg var halvvejs i graviditeten.

... hvor jeg prøvede at vinterbade. Nu vil jeg hellere bade en kølig vintermorgen end en varm sommerdag.

Der var EN gang hvor jeg kort overvejede at indsætte billeder i dette indlæg, for bedre at kunne fortælle historierne fra tiden der var engang. Det blev kun ved tanken :)











Nu er jeg 30 år og jeg...

$
0
0
Jeg forsætter lidt i samme stil som sidste indlæg, denne gang handler det ikke så meget om fortiden men i stedet mere om nutiden.

Der skulle gå omkring 30 år af mit liv før...

... jeg fik langt hår.

... jeg fik mit første 12 tal.

... jeg gennemførte min første 1/2 maraton.

... jeg lærte at drikke kaffe eller, jeg lærte at drikke noget der smager af kaffe. Det skal helst hedde iskaffe, caramel latte eller frappe.

Nu er jeg 30 år ...

... og jeg har været sammen med den samme mand i 14 år.

... og jeg har haft den samme cykel i længere tid, end jeg har været sammen med min mand.

... og jeg har fået lavet endnu et hul i hvert øre (uden at spørge nogen om lov). Denne gang måtte jeg bevare roen og være helt cool, da jeg havde mine børn med. De stod ved siden af med store øjne og åben mund, da jeg fik dem lavet.

... og jeg kan stadig ikke finde ud af at lave en franskfletning i mit eget hår. Jeg havde ellers håbet på at i takt med at mit hår bliver, vokser mine evner til at flette hår med.

... og en powernap på 20 minutter i løbet af en dag er fantastisk og kan gøre underværker.

... og jeg kan stadig være i tvivl om, hvor jeg skal sætte kommaer i en sætning eller om det hedder ligge eller lægge.

... og jeg hører helst kun P4 i radioen, der spiller de ofte sange, som jeg kan synge med på, når jeg kører bil.

... og jeg har besluttet mig for, at jeg vil lære at gå i højhælede sko, sikkert og med stil.

... og jeg nyder alene tid. Nyder at være i mit eget selskab.

... og jeg sætter stor pris på, alt hvad livet har lært mig indtil nu.


Der skulle gå 30 år før jeg lærte om "Det heliotropiske princip" at man altid bør vende sig mod solen, se muligheder frem for begrænsninger og at der bag et hvert problem, er en frustreret drøm. 

Brok brok brok

$
0
0
Det her indlæg handler ikke om en syg høne der siger brok i stedet for gok. Det handler om brok, om mennesker der brokker sig. 

Nogle gange bliver jeg fanget, fanget af min egen hjælpsomhed og venlighed. Kender i det, at man nogle gange får rodet sig lidt for meget ind i andens problemer? En kollega, ven eller måske manden er utilfreds over noget, de brokker sig, kritisere og måske bagtaler andre. Jeg kan godt blive påvirket i sådan en situationen. Måske giver jeg personen ret og sammen taler vi videre om problemet og på den måde lader jeg mig rive med ind i historien. Jeg bliver en del af brokket. Jeg bliver en del af et dramaet. Nogle gange er det også mig selv, der får startet diskussionen eller klagesangen. 

Hvorfor brokker vi os, klager over noget, kritisere andre og hvorfor er det altid det der bliver talt højest om noget, når det er noget vi er utilfredse over? Det er nemmere at brokke sig og klage over noget, end at tage stilling til det modsatte. Hvad er det, man i virkeligheden har brug for? Det er nemmere at pege på andre end at kigge ind af mod sig selv. 

Hvordan ville det være, hvis vi i stedet vendte det hele lidt på hovedet og i stedet var mere nysgerrig og høj råbende omkring hvad det er vi gerne vil have eller ønsker os? 

Brok, skænderier og dramaer ødelægger vores energi, fratager os overskud og derved mister vi overblikket til at holde os oppe, således at vi kan handle på det. 

Jeg tror på sætningen “Bag ethvert problem, er der en frustreret drøm”

Jeg øver mig i at være nysgerrig, på hvad det er jeg ønsker, hvad det er jeg har brug for, når jeg selv begynder at brokke mig og udtrykke utilfreds over noget eller nogen. Vælger jeg, at fokusere på problemet, er det svært at komme videre og svært at finde løsninger, på hvad der skal til for at ændre på situationen. Når jeg begynder at undersøge drømmen, har jeg mulighed for at komme videre, bevæge mig i en anden retning og ændre på tingene. 

Jeg øver mig i at undgå andres dramaer, brok og skænderier. 

Jeg øver mig i selv, at undgå at brokke mig og pege fingre af andre.

Jeg øver mig i at have fokus på mig selv, på mine problemer og jeg øver mig i, at omformulere problmerne til drømme og ønsker. Det er svært, det kræver energi og overskud. Øvelse gør mester. 

Jeg øver mig i at sætte ord på, hvad det er jeg har brug for, stiller mig selv spørgsmålet “ Hvad har jeg brug for, hvorfor har jeg brug for det og hvordan opnå jeg, det jeg har brug for?”


“Bag ethvert problem, er der en frustreret drøm”

Hvor er du?

$
0
0


Vi rejser ud i verdenen for at opleve, for at komme væk fra hverdagen. Væk fra alt det der plejer at være og alligevel rejser vi ikke længere væk end at vi stadig har kontakt til alt det der hjemme. 
Snaps, Instabilleder og eller en indtjekninger på Facebook. Vi deler, imens vi rejser og imens vi oplever nyt. Hvor mon du mest befinder dig? Fysisk er du et andet sted, men hvad med psykisk? Hvor tit er du tilstede, i nuet og er lige der hvor du fysisk befinder dig?
At dele imens man rejser, gør det at man får mere eller mindre ud af rejsen? Husker man at mærke efter lytte, føle og mærke hvor rart det er, at være lige der, lige nu?

Det gælder ikke kun når vi er ude at rejse, men også i hverdagen. Jeg deler billeder, situationer og sjove oplevelser i hverdagen med min familie via en fælles sms besked. Jeg er ivrig efter at dele når det sker, selvom de befinder sig et andet sted. Men hvad så når vi mødes, hvad har vi så at tale om? Nogle gange føler jeg, at jeg genfortæller det, jeg har delt i en tidligere besked og det er som om, at jeg løbe tør for fortællinger, oplevelser og historier, fordi det var nemmere at sende en sms dagen før, imens jeg stadig kunne huske hvad der skete. Det føles på en måde mindre nærværende og langt mere overfladisk. Det giver dobbelt op på det at være fraværende og på det ikke at være tilstede. Jeg har telefonen fremme, når jeg er sammen med mine børn, for at sende en sms til resten af familien. Når jeg er sammen med familien, deler jeg måske det med andre via Snapchat. På den måde er jeg allerede videre til det næste, alt imens jeg prøver at være tilstede der hvor jeg er. 

Jeg savner mine veninder, selvom de ikke er længere væk end en SMS, så savner jeg nærværet. Jeg savner, at se dem i øjnene, når jeg fortæller dem noget. Jeg savner at grine med dem, en grinende smiley på telefonen gør mig glad i kort tid, hvorimod deres selskab og samtaler vare længere. At fortælle andre om en oplevelse, med hele sin krop, arme, ben, ansigt og stemmen, det gør historien mere levende. Det giver mig energi, det gør mig glad. Det handler også om at kunne lytte, læse og forstå de mennesker man er sammen med. Det at høre til et sted, det at der er mennesker i ens liv, der kender en så godt og kan se på en hvornår man har det godt eller hvornår man har brug for et kram. Det tæller og det har en kæmpe værdi for mig som menneske. Det kræver at vi finder tiden, giver os tid til at mødes og samtidig er tilstede mentalt.

At være offline i 10, 20 eller måske en time, det tæller alt sammen. Det vil måske føles ubehageligt, tomt og føles som om man går glip af noget. Men hvad er det i virkeligheden man går glip af? Livet?


Vi har alle ret...

$
0
0
Vi har alle uanset race, hudfarve, tro, køn og alder som et ligeværdigt menneske ret til at blive behandlet med respekt.

Sætningen "jeg har ret til" er powerfuld.

Jeg har ret til at begå fejl
Jeg har ret til at bede om det, jeg gerne vil have
Jeg har ret til at sige "ja" og "nej" på egne vegne.
Jeg har ret til at give udtryk for mine følelser og behov.

Jeg har ret til at være den jeg er.

Vi er alle ligeværdige.

Lad os behandle hinanden ligeværdigt og med respekt.

Livet er som et cirkus

$
0
0
- hvor er cirkus direktøren henne?

Jeg har lyst til at skabe
Jeg har lyst til at være kreativ
Jeg har lyst til at stå på en scene
Jeg har lyst til at træde ind midt i cirkus manegen og sige:
“Mine damer og herre her er jeg.
Se her, her er mit liv, mit cirkus og jeg er cirkusdirektøren”

Igennem livet har der været mange optrædende,
forskellige mennesker, som har optrådt i min manege.
Uhyggelige klovne, farlige løver og andre fantastiske artister
Jeg har ladet andre styre showet.
Jeg har siddet for længe på den bagerste tilskuer række.
Jeg har siddet der forlænge og set på at andre optræder,
men jeg mærker mærker forandringerne.

Efterhånden er jeg rykket tættere på den forreste række,
lysten, nysgerrigheden og modet er vokset.
Jeg vil også prøve, prøve at optræde i livet store manege.
Optræde i mit eget cirkus, lige midt i manegen.

Hvad skal jeg optræde med?

Jeg kan være klovnen, som kan jongere med mange bolde i luften på en gang.
Jeg kan være den modige cirkusprinsesse, som gynger højt og som ikke er bange for at falde ned.
Det handler ikke om hvad publikum ønsker at se, det handler om gøre det jeg er god til.

I mit cirkus kan jeg være, den jeg har lyst til at være og ingen andre skal bestemme, om jeg skal være pauseklovn, cirkusprinsesse eller bagenden på en Zebra.

Det kræver fornyelser og justeringer undervejs i livets cirkus.
Det kræver overblik, mod og viljestyrke at være cirkusdirektør.

Det kræver ændringer i programmet, det kræver fornyelse fra sæson til sæson.
Måske skal der nye artister til og tages afsked med andre. 
Det handler om at holde cirkus i live. 
Nogle gange kræver det, at jeg tør kravle op i trapezen og se på forestillingen sådan lidt fra oven af.

Jeg er cirkusdirektøren i mit eget cirkus.
Nogle dage optræder jeg som løve, andre dage som klovn.
Jeg kan godt lide rollen som cirkusprinsesse
og jeg øver mig i at være gøgleren.

Jeg er cirkusdirektør i mit cirkus og du er cirkusdirektøren i dit eget cirkus.
Mangler du en artist til at optræde, kan jeg et nummer med en hvid kanin og en sort gammel hat.  

Lad os ikke være hinandens konkurrenter men lad os dele erfaringer, gøglertricks og cirkushistorier med hinanden.

Jeg er cirkusdirektøren og jeg byder dig velkommen i mit cirkus, du er velkommen til at komme og se forestillingen, lige så tit du vil. 

At være som andre

$
0
0
Jeg vil så gerne passe i en kasse
Jeg vil så gerne være som alle andre
Jeg vil gerne sammenligne mig med andre
Være som alle andre
Jeg søger efter nogen at spejle mig i
Jeg søger efter nogen, der er lige som mig

Sandheden er at der er ingen der lige som mig
Sandheden er at der er ingen som dig
Jeg er mig og du er dig

Jeg kan lede
Jeg kan søge til livet det er slut
Men jeg vil andre finde en med samme historie og samme liv som mig
Jeg er mig
Og du er dig

Når først jeg stopper med at lede
Stopper med at sammenligne mig med andre, kan jeg slutte fred
Først der finder jeg roen og troen på at jeg skal vise verden hvem jeg er.

I stedet vil jeg bruge tiden, tankerne og livet på at være den jeg er
Jeg er unik
Du er unik
Giv mere af dig selv til verden
Der er brug for en som mig

Der er brug for en som dig

Her er plads nok

$
0
0
Her er plads nok

Jeg flyttede hjemmefra
Tog mine ting og rejste væk
Væk fra dig, kære Halvø og væk fra det sted hvor jeg er vokset op
Uden at se mig tilbage tog jeg afsted,
væk fra landet ind til byen
Jeg søgte efter mere plads og mere liv

Jeg har oplevet og jeg har lært,
gjort mig mine egne erfaringer et andet sted
Med rygsækken fuld af minder fra min rejse,
er jeg nu vendt tilbage til hertil
Tilbage til dig, kære Halvø,
til det sted jeg kender så godt

Her er rart at være 
Her føler jeg mig hjemme
Her kan jeg være mig selv
Her kan jeg leve
og her kan jeg trække vejret frit

Engang tog jeg afsted,
uden at vide at jeg en dag igen ville vende hjem

Kære Halvø, du er nem at genkende
Du er smukkere end da jeg forlod dig
Mit syn på dig er forandret,
nu blev det min tur til at vende hjem
Det er først nu ser jeg, at det er her, der er plads nok
Det er der er liv

Kære Halvø, du er unik
Det er her jeg føler mig hjemme
Tak kære Halvø fordi der også er plads til mig




Viewing all 266 articles
Browse latest View live